Côte du Jura Trousseau 2022
Côte du Jura Trousseau 2022
Denne Côtes du Jura fra Domaine Sainte Marie er en ung og forførende Trousseau. Vinen er ret let og ukoncentreret, og den er straks smigrende med sine aromaer af syrlige kirsebær, jordbær og et let præg af underskov. Vinen har den helt rigtige struktur, den helt rigtige dybde og en tørstslukkende friskhed, som giver anledning til et glas mere. En perfekt sommervin, der skal køles let (14-16 grader) og serveres til grillet oksekød, vildt, eller et stykke Morbier-ost.
Marken dyrkes økologisk og bæredygtigt, men er under omlægning. Første certificeret økologiske årgang vil være 2024. Jordbunden på marken er hovedsageligt ler og kalksten og den gennemsnitlige alder på vinstokkene er 32 år. Druerne høstes 70% manuelt og 30% mekanisk og vinificeres traditionelt med punch-down og en lang maceration. Herefter lagres den i 1 år på egetræsfade før den hældes på flaske.
Trousseau eller Trousseau Noir, også kendt som Bastardo, Gross Cabernet og Merenzao, er en gammel sort af rødvinsdruer, der stammer fra Jura.