Om KB Vin A/S

KB Vin A/S blev etableret i 1984 med speciale i kvalitetsvine fra især Bourgogne, men også fra mange andre franske vinområder samt fra Italien, Tyskland, Spanien, Portugal, New Zealand, Australien og Amerika.

Vi sætter service i højsædet og er dybt engagerede i at rådgive hver enkelt kunde ud fra deres ønsker og behov. Derfor er vi blandt de førende leverandører til restauranter i hele Danmark og Sverige, herunder flere Michelin-stjerne restauranter. Vi har desuden stor erfaring som leverandør til virksomheder og private.

Vi rejser personligt rundt i verdens vinområder for at finde kvalitetsvine og nye, dygtige producenter. Vi importerer alle vine direkte og sikrer vores kunder kvalitetsvin til rimelige priser.

Vi sætter høje standarder og alle vores producenter er nøje udvalgt. Derfor kan vi præsentere et utroligt udvalg af vine, der opfylder vores strenge krav.

I den nyeste version af virksomheden er vi fusioneret med Strandgaarden Wine & Spirits A/S, hvilket har givet os mulighed for at udvide vores aktiviteter i Danmark og Sverige. Vi er i øjeblikket distribueret i vinbutikker, restauranter og online på kbvin.com.