Côte du Jura Duo de Savagnin

Côte du Jura Duo de Savagnin

Côte du Jura Duo de Savagnin

Duo de Savagnin er et blend af den samme drue, Savagnin, men lavet med to forskellige metoder. Den ene metode giver en frisk og let vin, mens den anden giver en kompleks og oxidativ vin. Sammen bliver de til en skøn forening mellem det lette og det intense, så der er god syre i vinen og friske topnoter, mens smagen og mundfølelsen er tungere og dybere. 

Den første vin (den friske) laves i "ouillé-stil", hvilket betyder at man konstant topper fadet op med mere vin, så der ikke efterlades plads til oxidation under gæringen og lagringen, som finder sted på franske barriques. 

Den anden vin laves "sous voile", som betyder "under sløret" og som her hentyder til det gærlag der dannes oven på vinen (også kendt som flor). Når druerne er høstet, overføres de til vineriet og gennemgår en spontan alkoholisk gæring, der udføres med lokale gærtyper. Lagringen, som finder sted på træfade, varer i ca. 4 år, hvor gærlaget beskytter vinen og giver den større aromatisk kompleksitet. Efter denne periode tappes vinen endelig på flaske, og efter en passende hvileperiode frigives den på markedet. Dette er den samme metode som anvendes til Vin Jaune, men disse skal ligge i minimum 6 år og 3 måneder.  

Slutteligt blendes de to vine, ca. 50/50 og giver en original og blid tilgang til de typiske egenskaber ved Jura-vine. Næsen er fortryllende med noter af pære, valnød, brioche og smør. Smagen er krydret og fyldig, ledsaget af en behagelig friskhed.

Da vinen er et blend af to årgange har den ingen årgang på flasken. Vi har altid den nyeste vin tilgængelig. 

Normalpris 339,00 DKK Tilbudspris 259,00 DKK Spar 24%
/
Moms inkluderet. Forsendelse beregnes ved kassen.

Specifikationer

Senest set