Bourgogne Rouge "La Pierre" 2019
Bourgogne Rouge "La Pierre" 2019
Hvis du leder efter frisk, syreholdig og frugtig Pinot Noir fra Bourgogne, så er La Pierre lige noget for dig. Her har vi en utrolig stilren Pinot Noir fra det nordligste af Bourgogne, faktisk helt oppe i Côte d'Auxerre. Det er her vores Chablis-producent Grand Roche havde et par marker, hvor de eksperimenterede med denne kølige stil af rødvin. Der har lige været generationsskifte i foretagendet og beslutningen blev truffet om at hive stokkene op og plante om, da Chablis trods alt er kendt for noget andet end Pinot Noir.
Det synes vi hos KB Vin er enormt ærgerligt, da deres Pinot er fortræffelig og rent prismæssigt ikke til at slå. Vi har derfor sat os på hele partiet af den uigenkaldeligt sidste årgang af La Pierre, som er 2019.
La Pierre tager sit navn efter de mange sten som dækker den lille parcel, som ligger med udsigt over Yonne-floden. Dens hvide, lerholdige jord stresser vinstokken, som producerer små, men meget koncentrerede druer. I løbet af sommeren fastholder de mange sten solens varme og sørger for at temperaturerne ikke bliver for lave om natten.
Drik den let afkølet som et skønt indslag for sig selv, eller server den f.eks. til en rørt tatar med urter.