Smagekasse: Domaine de Sainte Marie, Jura

Smagekasse: Domaine de Sainte Marie, Jura

Smagekasse: Domaine de Sainte Marie, Jura

Denne smagekasse indeholder det fulde arsenal fra Domaine de Sainte Marie i Jura. De seks vine tager dig igennem de mest egnstypiske druer og den fantastiske måde man laver vin på i Jura.

Vi starter med en helt let og floral Chardonnay (Fleur de Chardonnay), som laves på Ouillé-metoden, hvor fadet løbende fyldes op for at undgå oxidering. Det giver en skøn og frisk vin, som lader terroiret og den egsntypiske valnødde-note skinne igennem i vinen.

Herfra bevæger vi os videre til Duo de Savagnin, som er et blend af oxideret og ikke-oxideret Savagnin, en let introduktion til de oxiderede vine fra Jura. Herefter følger en Savagnin fra 2015, som ville være blevet til Vin Jaune, hvis man ikke havde flasket den. Der er derfor en veludviklede, oxidative noter, men stadig også en flot nerve af syre. 

Så er der inkluderet to flasker Vin Jaune, den klassiske egnstypiske vin på Savagnin, som ligger under et tyndt gærlag (sous voile i Frankrig, også kendt som flor). Dette giver en helt unik vin med noter af ristede og karamelliserede nødder, tørrede blomster og frugter, samt en umiskendelig note af karry. Smagekassen indeholder den klassiske Vin Jaune som har ligget i 6 år og 3 måneder, samt den videreudviklede version, som ligger i 10 år og lagrer. 

Sidst, men ikke mindst, så kan du opleve en skøn, rød sommervin på druesorten Trousseau, som også er en specialitet fra Jura. Her bliver du budt på noter af syrlige kirsebær, jordbær og underskov. En rødvin der bedst nydes let kølet til det du har liggende på grillen, eller et stykke vildtfugl.  

Skulle 6 flasker være for stor en mundfyld i første omgang, så tilbyder vi også en 3 stk. smagekasse med Chardonnay, Savagnin og Trousseau. Se under kategorien "Smagekasser", eller søg på "Smagekasse: Domaine de Sainte Marie 3 stk." 

God fornøjelse. 

Normalpris 3.134,00 DKK Tilbudspris 2.349,00 DKK Spar 25%
/
Moms inkluderet. Forsendelse beregnes ved kassen.

Specifikationer

Senest set