Gevrey Chambertin Cuvée de Champs Chenys 2021
Gevrey Chambertin Cuvée de Champs Chenys 2021
Champs-Chenys viser denne parcels karakteristiske røgede og vilde aromaer. Det er den eneste cuvee i Rotys sortiment, der har disse decideret kødfulde, røgede træk, hvilket indikerer, at det ikke er vinfremstillingsstilen, men snarere parcellen, der dikterer vinens profil. Smagen er intens og aromatisk fra første øjeblik, men vinen udvikler virkeligt smukke nuancer i løbet af en dag og byder på noter af roser, blodlignende jernaromaer, underskov, lerjord, brombær og sort kirsebærfrugt. Vi anbefaler helt klart at dekantere vinen og nyde den over et par timer, eller en hel dag, hvis man kan.
Domaine Joseph Roty er en af de ældste producenter og familier i Gevrey-Chambertin og her har du deres Gevrey-Chambertin Cuvée fra marken Champs Chenys. Champs Chenys fik en hård medfart i INAO klassifikationen i 1936, da man valgte at give de to tilstødende marker, Charmes Chambertin og Mazoyeres, titlen af Grand Cru, mens Champs Chenys forblev village. Det er dog i dag den eneste grund til at vinene fra denne mark ikke er stukket helt af i pris. Der er selvfølgelig forskelle som gør, at de to andre marker fik GC status, hovedsageligt pga. jordbundsforhold og eksponering, men når man har i tankerne, at Roty har 50+ år gamle stokke på marken og har lavet store vine fra denne mark i 6 generationer, så gør det bare Champs Chenys til et endnu bedre køb. Du er så tæt på Grand Cru som du kan komme, men på village niveau og til village pris.