Girolamo Russo 'a Rina Etna Rosso 'nat' 2022
Girolamo Russo 'a Rina Etna Rosso 'nat' 2022
'a Rina Etna Rosso er produceret af 90% Nerello Mascalese og 10% Nerello Cappuccio, der vokser på de nordlige skråninger af Etna på Sicilien. Vinstokkene er mellem 20 og 100 år gamle og står i vulkansk, sandholdig jord der er rig på mineraler. Druerne plukkes i anden halvdel af oktober og gærer både på ståltanke og små åbne fade i 10 dage. I foråret gennemgår vinen malolaktisk gæring på barriques og slutteligt lagres vinen på slavonske egetræsfade og cementanke i 12 måneder. Herefter hviler den på flaske i 6 måneder.
'a Rina har en elegant næse med god kompleksitet, antydninger af kirsebær og blomme, noter af læder og tobak. Smagen er frisk og kompleks, med fløjlsblød tannin, god struktur og behagelig balance. Silkeblød og dvælende finish.
Serveringsforslag: lettere kødretter, som ikke overdøver vinen. Den er perfekt til grillet kylling, pappardelle med anderagú, charcuterie og lettere tapas-anretninger. Og husk gerne at køle vinen ned til omkring 12 grader og lad den stille og roligt komme op i temperatur derfra. Det klæder den virkelig.