Pierro
Har man sagt Chardonnay, må man også sige Mike Peterkin og hans vin Pierro Chardonnay, som hitter på Robert Parker's ratingliste med mellem 93 og 95 ud af 100 points og som regnes blandt en af verdens bedste hvidvine uden for Bourgogne.
Mike Peterkin grundlagde vingården Pierro i 1979 og han fik hurtigt vendt op og ned på måden at fremstille vin på i det vestlige Australien. Blandt andet plantede han - modsat alle andre - sine vinstokke nord-syd for at give dem 20% mere sol og han var den første i Australien, der introducerede blandingsvin på Semillon-Sauvignon druer, og lancerede blandt andet LTC-vinen, som den dag i dag er et hit hos mange vindrikkere.
Som noget nyt gjorde Mike Peterkin også vinrækkerne tættere, så vinrankerne bliver nødt til at konkurrere om lyset, hvilket giver mere intens frugt i vinen. Og indenfor Chardonnay-vin, var Mike Peterkin den første, der introducerede en nærmest dogmeagtig Bourgognestil i stedet for den traditionelle australske. Idag regnes Mike Peterkin for en af foregangsmændene indenfor oversøisk hvidvinsfremstilling og hans flagskib, hvidvinen Pierro Chardonnay, kaldes ofte for "The Princess of Chardonnay".
Mike Peterkin' s Chardonnay druer vokser i dét man normalt kalder en af verdens bedste vindyrkningsområder, nemlig Willyabrup i Margaret River.
Det er et unikt hjørne af det vestlige Australien med optimale betingelser for vindruedyrkning: Varmt klima, kølig vind fra det Indiske Ocean og masser af naturlige vandkilder til at give vinstokkene vand i den bagende sol. Som Mike Peterkin siger: Wine is sunlight, held together by water.
Mike Peterkin's vine lagrer som regel med halvdelen på franske egefade og alle druer er håndplukkede og håndsorterede. Mike Peterkin sørger for at holde høstudbyttet nede efter devicen: Lavt udbytte, høj kvalitet! Og netop ekstrem kvalitet og sans for hver en detalje i vingården er en af nøglerne til Peterkin's vinsucces.
4 produkter