Domaine Montvac

Familiedreven vingård som går helt tilbage til 1860 og som besidder i alt 22 hektar økologisk certificerede vinmarker: 3 ha. i Gigondas, 2 ha. i Côtes du Rhône og 17 ha. i Vacqueyras. Domaine de Montvac bruger ikke herbicider eller pesticider. Cécile Dusserre laver vinene med sin mand Jean og deres tre døtre.
I Vacqueyras er udbytterne lave for at give maksimal koncentration. Mistral-vindene afkøler Rhônedalen nogle få grader i en tredjedel af året, men Cécile Dusserres vinmarker er omringet af fyrretræer, som hjælper med at beskytte vinstokkene mod hårde vindstød. Og mens de kølige vinde hjælper med at holde vinstokkene fri for fugt og dermed sygdom, hjælper de også med at koncentrere druerne.

Cécile er uddannet i klassisk dans og er fokuseret på bevægelse, og dette har givet inspiration til vinenes navne. I 1992 begyndte hun at uddanne sig hos sin far som er ønolog. Hun har udviklet en let struktur i kældrene og satser som en ballerina på elegance frem for power. Alle gæringer er spontane og der bruges kun naturligt gær.

0 produkter

    0 produkter
    Der er ingen produkter i denne kollektion