Domaine Jean Noël Gagnard
Jean Noël Gagnard ligger i Chassagne Montrachet i Bourgogne og domainets vine regnes blandt nogle af de ypperste indenfor klassiske og stilrene Bourgognevine.
Jean Noël driver familie-vingården sammen med datteren Caroline, og sammen laver de nogle meget inspirerende hvidvine fra sine 8,4 hektar vinmarker, hvoraf de 0,35 ha. er Batard Montrachet.
Jean Noël Gagnard laver også nogle meget stilrene, vibrerende og let drikkelige rødvine fra Chassagne Montrachet og Santenay. Men husets flagskib er de hvide vine, som alle har stort lagringspotentiale. Gagnard er ved at være en ældre herre, så et generationsskifte er på vej, men indenfor familiens rammer.
Familien Gagnard er omhyggelige vinproducenter, der ikke er bange for at holde traditionerne i hævd, hvilket også betyder, at så mange processer som muligt foregår som det altid har gjort. Rødvinen gærer helt naturligt. Hvis mosten bliver for varm åbner Jean Noël døren. Ved hvidvinsfremstillingen anvendes der aircondition, så temperaturen aldrig kommer over de 22 grader. Dog har datteren Caroline i 1998 fået bygget en ny kælder. Ligeledes blev domainet i 1997 udvidet med endnu en 1. Cru mark, nemlig Chassagne Montrachet "les Chaumées".
4 produkter