Elia Palazzesi

Elia Palazzesi fra vingården Collelceto står bag en række Brunello di Montalcino vine, som har opnået prestigefulde 3 ud af 3 glas i den førende italienske guide Gambero Rosso og over 90 points hos bl.a. Robert Parker.

Elia Palazzesi sætter stor pris på kvalitet i stedet for kvantitet og koncentrerer sig derfor kun om at producere 4 forskellige slags vine på vingården i hjertet af Montalcino.
Brunello/Sangiovese Grosso, er hoveddruen i produktionen og druen er en af de ialt 14 kloner af Sangiovese druen, og giver frugtige og aromatiske vine med god syre og saft.
  
Elia Palazzesi overtog gården Collelceto efter faderen i 1997 og Elia Palazzesi så potentialet i stedet, plantede flere vinstokke, og omlagde gården til økologisk vinbrug. Som vinproducent har Elia Palazzes en perfektionistisk tilgang til vinfremstillingen og i sit daglige arbejde stræber han altid efter, at hver vin skal tale sit eget tydelige sprog om et optimalt samarbejde mellem vinproducent og omgivelserne.