Schug Winery

Schug Carneros Estate Winery blev grundlagt af tyskeren Walter Schug, som voksede op i Assmannhausen, omgivet af vinmarker med Pinot Noir og han fik allerede som ung passion for vinproduktion. I 1959 tog han derfor til Californien for at prøve kræfter med det nye spændende vinland. Han arbejdede bl. a. som kældermester på Joseph Phelps Vingård i Napa Valley, inden han i 1983 startede sin egen vinproduktion med Michael Cox som kældermester. Det blev en meget stor succes og Scugs vine er idag international kendte for deres specielle blanding af krydrede amerikanske vine med stærkt europæisk stilrent islæt. Vingården laver både sparkling, hvide og røde vine, og idag er det Schugs voksne børn, der driver familieforetagendet videre.
  
Geografisk ligger Carneros sådan, at området forbinder de sydlige dele af Napa og Sonoma Valleys, lige nord for San Pablo-bugten. Området er påvirket af den kølige brise fra bugten, hvilket giver de ideelle forhold for dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir. Beliggenheden tæt ved vandet giver en lang sæson, hvor druerne kan gro og modnes langsomt.