Marco Felluga

I Gradisca d’Isonzo i området Venezia-Friuli-Giulia i det nordøstligelige Italien har familien Felluga deres vingård, der bliver drevet af Marco Felluga og hans tre voksne børn. Friuli er kendt som et hvidvinsområde med vine både lavet af lokale og franske druer. I området laves der dog også en del rødvine.

Huset Felluga har 130 hektar beplantet jord fordelt på D.O.C. bjergskråningen Collio og omkring landsbyen, hvor de bor. Heraf er 70% beplantet med grønne druer. I selve vinfremstillingen bruger de moderne teknikker, blandt andet temperaturstyring ved gæringen af vinen, der altid foregår på ståltanke. En del af rødvinen bliver dog lagret på træfade. Vinen de selv kalder deres flagskib er Molamatta, der udelukkende er lavet på lokale druer.

11 produkter

    11 produkter
    Senest set