Sommeliertræf i Västerås

Oprettet d.

Sommeliertræf i Västerås

Med vin fra Rusland og Etiopien på vinlisten, er det velbesøgte Officershuset i Västerås en time fra Stockholm ikke et hvilket som helst sted. Man fornemmer tydeligt, at her holder en af Mellemsveriges bedste og mest passionerede sommelierer til, og de tre restauranter, incl. et vinotek, er et skatkammer af delikatesser og usædvanlige vine fra stort set ethvert hjørne af verden.

Og gæsterne elsker det! De kommer fra nær og fjern for at få nogle autentiske oplevelser ud over det sædvanlige, ikke bare madmæssigt, men også vinmæssigt.

 

Og denne aften, hvor vi mødtes med nogle af Sveriges bedste sommelierer, var de tre restauranter stuvende fulde, til trods for at det var en almindelig hverdag.

 

Vi testede både efterårets nye madtrends og sæsonens kommende powervine, og ingen tvivl om, hvad der vinmæssigt set bliver populært de kommende efterårsmåneder:

Orangevin, nichevine, Rhône vine med saft og kraft - gerne Gigondas og Vacqeuyras - klassisk Bourgogne (men fra områder med lidt mere mineralitet og fylde) - og alt gerne i magnum og opefter. Jo større, jo bedre!!