Prisvindende Sur-lie vin fra Bonnet

Oprettet d.

Prisvindende Sur-lie vin fra Bonnet

Bonnet i La Chapelle Heulin i Loire er ekspert i at lave fyldige, vitale Sur-lie vine på hvidvinsdruen Melon de Bourgogne, også kendt som Muscadet.

Det er en drue med høj syre, som gør den velegnet til at lagre i mange år og stadig være skøn drikkebar. Muscadet vinene er kendte som perfekte ledsagere til alt godt fra havet, skaldyr, fiskeretter, og ikke mindst salte franske østers. 

Domaine Bonnet er ejet af Rémi og Jean-Jacques Bonnet, som står i spidsen for produktionen af de prisbelønnede Muscadet vine i appellationen Sèvre et Maine, ca. 20 km fra Nantes. 
Melon de Bourgogne druerne trives på vingårdens sandede jorde med indslag af granit og ler, og vinene opnår en udsædvanlig frisk mineralitet, syre og finesse, som går perfekt hånd i hånd.

Vi har netop fået en af Bonnet's bestsellere hjem i årgang 2018: Les Dabinières, Muscadet Sèvre et Maine Sur-lie.

2018 Muscadet, Sèvre et Maine Sur-lie 'bio', Bonnet kr. 98,00 - køb her
Se alle Bonnet's vine her