En på skallen!

Oprettet d.

En på skallen!

Orangevin er hvidvin, som fremstilles på en særlig måde med en speciel kontakt mellem vinmost, skaller og kerner. Forløbet kan tage fra fire dage og op til et år. Det er en af de mest naturlige og enkle måder at lave vin på, og der tilsættes ofte slet ingen - eller meget lidt - gær.

Til gengæld får vinen en helt anden smag og stil end de traditionelle hvidvine. De kan være meget intense og har ofte en række smagskombinationer, man normalt ikke forbinder med vin, f.eks. surdej, ølgær, overmodne æbler og enebær. 

Det lyder måske ikke så delikat, men vinene er fremragende til f.eks. krydret mad og karryretter. De er også perfekte til f.eks. marokkansk, japansk og koreansk mad og til langt de fleste fiskeretter. Og så er orangevinene desuden ideelle som et køligt glas uden ledsagende mad.

Man mener at orangevin blev "opfundet" i Kaukasus/Georgien for over 5.000 år siden. Men det er først i den seneste tid, at man har taget de gamle fremstillingsmetoder op igen og at orangevin er blevet in.

I dette nyhedsbrev kan du læse om en af Italiens eftertragtede orangevine fra producenten l'Archetipo fra Puglia.