Kong Pinot Noir og den fredløse Gamay

Oprettet d.

Kong Pinot Noir og den fredløse Gamay
Kong Pinot Noir og den fredløse Gamay
Kongelige hofleverandører og karismatiske Bourgognevine.
 
Bourgogne i Frankrig har altid fascineret vininteresserede og områdets vine hører til nogle af verdens mest eftertragtede, bl.a. de røde Pinot Noir.

Men vidste du f.eks. at:
  • der findes over 40 forskellige variationer af Pinot Noir? 
  • Gamay-druen stadig bruges til en række Bourgognevine, selvom Pinot Noir vinene måske er de mest kendte
  • man mener, terroir blev "opfundet" i Bourgogne
  • Bourgognevinelskere har meget at takke italienske paver og franske munke for?

Pinot Noir og Gamay har været dyrket i Bourgogne siden romertiden. Men i 1395 besluttede man at bandlyse Gamay og gøre favoritdruen Pinot Noir til kongen af Bourgogne. Man rev derfor Gamay stokke op i Côte d'Or, men de blev bl.a. stående i den sydligste del af Bourgogne og i Beaujolais, hvor man den dag i dag, stadig har bevaret traditionen med Gamay i stedet for Pinot Noir. Gamay bruges f.eks. til røde Mâconnais, Beaujolais vine, i visse Crémant de Bourgogner samt bl.a. til Bourgogne Passetoutgrain.
Gamay er en anelse lettere at dyrke end Pinot Noir og den modner ca. 14 dage hurtige. Så trods det pavelige forbud, har Gamay overlevet og er den 2. mest kendte/brugte rødvinsdrue i Bourgogne. 

I starten var det de franske munke, som stod for vinfremstillingeni Bourgogne, og eftersom de mente, at man kom tættere på det guddommelige via hårdt fysisk arbejde, knoklede de løs i vinmarkerne for at få det bedste ud af Pinot Noir druerne. 

Munkene i Bourgogne begyndte desuden at lave detaljerede optegnelser over, hvordan druerne opførte sig på de forskellige marker og hvor forskelligt vinene smagte i forhold til den enkelte mark. På den måde var de nogle af de første, der opdagede "terroir" og lavede reelle "høstrapporter".

Og selvom Pinot Noir kan være svær at dyrke, blev det med tiden en meget populær drue, faktisk så populær, at pave Urban den 5. - der i middelalderen var udstationeret i Frankrig - nægtede at rejse tilbage til Italien, fordi man ikke kunne få sådanne Pinot Noir vine i Italien!

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på nogle af disse skønne Bourgognevine fra nogle af nutidens mest karismatiske og berømte topdomainer, hvis vine altid bliver revet ned fra hylderne. Og vi begynder med A. de Villaine, kongen af Bourgogne, og medejer af verdens mest berømte domaine, Domaine de la Romanée-Conti.