Succesfuld fransk vinproducent: Så er det tid til at drikke!

Oprettet d.

Succesfuld fransk vinproducent: Så er det tid til at drikke!
Succesfuld fransk vinproducent: Så er det tid til at drikke!

  

Luc Lapeyre fra området Minervois i Languedoc i det sydlige Frankrig, er kendt viden om for sine livsglade rødvine lavet på en hemmelig blanding af Syrah, Grenache og Mouvedré.

Spørger man Luc om opskriften på successen siger han intuition, erfaring og passion! Her er ingen fancy teknik eller komplicerede laboratorium-analyser. Han kigger på sine vindruer og beslutter ud fra intuitionen og praksis hvordan vingårdsarbejdet skal gøres det pågældende år, hvornår han høster, og hvordan han blander sine cuvée-vine.

Luc Lapeyres vine er alle økologiske og fremstilles med omtanke for miljøet og klimaet, fordi han synes, at det føles rigtigt og giver de allerbedste resultater, ikke blot for ham selv, men også for de næste generationer. 

Men det er også anstrengende, siger han. For det kræver meget mere af vinproducenten end ved konventionel vinfremstilling, hvor man f.eks. kan sprøjte sig ud af mange problemer i vingårdsarbejdet. Bl.a. går Luc Lapeyre selv og holder øje med vindruerne dagligt og skal have fokus på hver en lille detalje for hele tiden at sikre, at de udvikler sig i den ønskede retning og at der ikke kommer for mange skadedyr/insekter.

Men som han siger, glæden ved et naturligt landbrug - når det går godt - er så meget desto større. Og denne glæde afspejler sig også i hans livsglade, karismatiske vine, som han har påsat sit slogan; så er det tid til at drikke....

 

Le Vin a Boire de Luc Lapeyre 'bio' kr. 72,00 - køb her
2014 L'Amourier, Minervois, 'bio' MAGNUM, kr. 230,00 - køb
her
2016 L'Amourier, Minervois 'bio' kr. 102,00 - køb
her